Vendesløjfe - højre

Vendesløjferne er også bygget efter modul-standarden, men har i sagens natur kun een modul-overgang. Et af kriterierne var/er at et tog skal kunne sendes mod en vendesløjfe og vende tilbage uden manuel indgriben fra menneskelig side. Dette betød at der skulle findes et digitalt vendesløjfe modul og at der enten skulle findes et modul til automatisk at stille sporskifte udfra gennemkørsel eller der skulle gøres brug af sporskifter som togene kan "skære op", dvs. gennemkøre sporskiftet og flytte den bevægelige del uden at afspore eller kortslutte.

Lenz fremstiller en digital vendesløjfe-styring LE100, og denne blev valgt. Det lykkedes ikke at finde nogen kommercielle produkter til styring af sporskifter i en vendesløjfe, så det blev valgt at bruge sporskifter som kan skæres op. Dette valg viste sig senere at give uventede problemer.

Spormateriellet er Peco Code 55. Som sporskifter i vendesløjfen bruges et Y-sporskifte og et medium venstre-sporskifte.

Begge vendesløjfer blev påbegyndt på samme tidspunkt, og blev fremstillet af 10mm spånplade med fyrretræslister til stabilisering primært under limningen. Uden fyrretræslisterne ville det være nødvendigt med skruetvinger af dimensioner større end der var tilgængeligt på byggetidspunktet. Med fyrretræslisterne muliggøres det at lime dem på selve toppladen og derefter lime sidepladerne på listerne. Som vist på billedet kan det gøres med forholdsvist små skruetvinger.

Efter modul-overgang og sidepladerne undtaget den diagonale sideplade var limet på, så påbegyndtes monteringen af Faller kork-underlag.

Efter at skinnerne var monteret, så blev de malet med ModelMaster 4675 Rust på de flader som ikke kommer i kontakt med lokomotivernes hjul. Processen er yderligere beskrevet under Kølehus modulet.

Derefter blev sporene loddet sammen og der blev loddet forsyningsledninger på sporene 4 steder; 2 steder på selve ovalen, 1 sted på stiksporet i midten og ved sporskifterne.

Efter den elektriske del var færdiggjort og prøvekørt, så skulle sporet ballasteres. Selve processen er beskrevet under Kølehus modulet.

Som det ses herunder skal man passe på når flexskinner skal samles i kurver. Efter sporene blev samlet og loddet sammen så det helt fint ud, men i løbet af et stykke tid begyndte selve samlingen at knække. Problemet bunder efter al sandsynlighed i at sporene ikke blev loddet sammen i lige tilstand, men derimod blev den ene flexskinne formet og sat fast hvorefter den anden flexskinne blev loddet på. Konklusion: Flexskinner skal loddes sammen i lige tilstand.

Så var det tid til endnu en testkørsel efter ballasteringen. Der blev fundet et par steder hvor der var kommet lim på skinnerne, men ellers fungerede det elektriske (stadig) som det skulle.

Efter testkørslen stod det imidlertid klart at en enkelt liden tue var på vej til at vælte det store læs. Det havde ikke været klart at Peco ikke laver Insulfrog sporskifter (dvs. uden ledende hjertestykker) i Code 55, dvs. antagelsen om at det anvendte sporskifter blot kunne/skulle skiftes ud med Insulfrog som kan skæres op ikke holdt. Da den fulde betydning af dette blev klart, stod valget mellem 1) at skrotte de lagte Peco-spor på modulet og fx. lægge Fleischmann sporskifter uden ledende hjertestykker, 2) at fremstille noget elektronik som kunne stille sporskifterne "rigtigt" når et tog er kørt helt ind i vendesløjfen, eller 3) at affinde sig med at skulle stille sporskifterne manuelt efter et tog er kørt ind i vendesløjfen. 3) blev lynhurtigt sorteret fra af 2 årsager, 1) det indkøbte og monterede LK100 vendesløjfe-styrings-modul ville være overflødigt, fordi hvis sporskifterne alligevel skal stilles manuelt kan man jo lige så godt manuelt vende polerne, 2) "en vendesløjfe er noget man sender et tog afsted imod, hvorefter toget bare kommer tilbage uden yderligere indgriben". Løsning 2) blev også sorteret fra fordi opstillingen af et kriterie for hvordan sporskifterne skulle stå i givne situationer, resulterede i et for kompliceret udtryk som var afhængigt af for mange forudsætninger og begrænsninger (såsom at vendesløjfen altid skulle gennemkøres i en bestemt retning; toget måtte ikke stoppes i vendesløjfen o.lign.). Altså stod kun løsning 1) tilbage; Peco-sporet skulle rives op og udskiftes med en løsning hvor sporskifter kunne skæres op og dermed gøre vendesløjfen helt fuld-automatisk og uden behov for menneskelig indgriben.

Inden modulet blev ryddet for spor blev der lagt spor og Faller-kork-underlag på den venstre vendesløjfe som en test af at Fleischmann sporene kunne løse opgaven. Konklusionen var at det var tilfældet.

En masse spildt arbejde, men sjovt var det - både at lægge sporene og at rive dem op igen.

Den (næsten) færdige venstre vendesløjfe og højre vendesløjfe med hovedparten af korkunderlaget påsat.

 

<fortsættelse følger>