MODULBANEN i N skala 1:160

Bondegård

Udgangspunktet er den andel halvdel af byggesættet som rødstenskirken blev bygget på, nemlig Heljan 704.

Stuehusets bindingsværk er malet op med sort og hvid og vinduerne er malet op med en grøn farve der ligger meget tæt på plastikkens farve. Derefter er de hvide felter behandlet med en grå wash (dvs. meget tynd blanding) til lige svagt at markere strukturene og væggene er behandlet med en grøn wash nederst fordi at antyde algevækst.

Stråtaget er malet med en mårk brun farve og derefter behandlet med skiftevis en sort wash, flere forskellige grønne washes og en brun wash indtil resultat kom tilstrækkeligt tæt på det ønskede. Den grønne wash giver et svagt grønligt skær som passer fint med mos og alger etc.

Inden montering af stråtaget er både tagflader og vægge malet matsorte på indersiden for at undgå at lys kan trænge ud gennem plastikken.

Den brune lade er ikke malet men bare lakeret med mat klarlak. Først blev væggene nederst behandlet med en grøn wash til at antyde algevækst. Derefter er der lavet en del dry-brushing (dvs. bemaling med aftørret pensel som næsten ikke afgiver maling) med lys brun og lys grå, hvilket giver et godt slidt udseende. Beslag og hængsler er malet med stålfarve (Model Master 4679 Steel) og derefter meget svagt dry-brushed med rust farve (Model Master 4675 Rust), som ikke rigtigt giver nogen effekt pga. de meget små flader.

Det grå ståltag er malet med stålfarve (Model Master 4679 Steel) og derefter patineret med både sort og grøn wash.

Til sidst har begge dele af modellen fået en gang mat klarlak.

Det næsten færdige og for forfatteren generelt ret tilfredsstillende resultat. Det svagt rødlige skær fra det grå tag på skuret er genskin fra omgivelserne, det er ikke selve taget der er rødt i.